Hjem

Ægirsborg Højskole

”At filosofere er at sætte sin selvforståelse på spil. Filosofi er ikke blot en søgen efter visdom, der er udvendig i forhold til én selv, men indebærer også, at man konfronteres med sin egen uvidenhed, at man sætter spørgsmålstegn ved sig selv, ved, hvad man tror, at man ved, og ved, hvem man er. Via faglig disciplinering har man en tendens til at tabe udgangspunktet for at filosofere af syne. Problemet med dette er, at man let kommer til at sidde med en filosofi, som er mere eller mindre erfaringsløs, som mangler liv, og som udelukkende beskæftiger sig med stadig mere subtile diskussioner af problemstillinger, som næsten ikke har relevans for nogen uden for de indre fagfilosofiske cirkler.” ”Alle fag og videnskaber har en åbning mod filosofien. Spørgsmålet om, hvilken struktur dna-molekylet har, er molekylærbiologisk, men udforskningen af dette kan føre forskeren til at reflektere over, hvad en struktur overhovedet er, og det er et filosofisk spørgsmål. Spørgsmålet om, hvilken styreform der findes i et givent samfund, er samfundsvidenskabeligt, men spørsgsmålet om, hvad et samfund i det hele taget er, er filosofisk. Det betyder ikke, at disse spørgsmål er forbeholdt filosofferne, men nærmere, at enhver forsker fra tid til anden må være filosof. I forhold til lægevidenskaben er det ikke en filosofisk opgave at udforske årsagerne til en sygdom ... men en række af de forudsætninger, der gøres i udforskningen af sygdomme, kan og bør blive genstand for filosofiske undersøgelser. Hvad er en sygdom overhovedet? Hvilket syn på den menneskelige organisme ligger der til grund for ens sygdomsbegreb? Er det muligt at fastslå en lovmæssig sammenhæng mellem en årsag (fx forekomsten af et protein) og en virkning (en sygdom)? Dette er spørgsmål, der ikke kan overlades til videnskaberne alene, ene og alene fordi de ikke er videnskabelige spørgsmål.”

 

(Fra Lars Svendsen, Hvad er filosofi.)

”Fremtidens økønomi afhænger direkte af, at vi i Vesten kan bevare og videreudvikle netop det individuelle som kvalifikation. Vi har ikke længere et massesamfund, hverken økonomisk eller demografisk. Vi har et samfund, hvor den enkeltes helt særlige bidrag er den udslagsgivende faktor. Og så længe det kinesiske massesamfund fortsat ikke uddanner individualister, kan vi bevare vores økonomiske fordele. Vi kan finde på, vi kan tænke ud af kassen, vi kan finde individuelle løsninger. Vi kan – og tør – bruge vores fantasi og vores helt personlige syn på verden. Vi er tvunget til det af demografiske forhold. Men det passer også uhyre godt med den individualisme, som er indbygget i vores forestillinger om det enkelte menneskes værdi. Netop de forestillinger, der ligger nedenunder demokratiet.”

 

(Fra Anne Knudsens leder i Weekendavisen nr. 52/2007, ”Mennesker”)

 

 

 

Ægir var i den nordiske mytologi en magtfuld jætte.

Han var bror til Loke.

Ifølge overleveringen boede han på Læsø.

 

Ægir besad et stort kar, kaldet Ægor. I det kar bryggede han livets mjød af Balders blod. Mjøden er synonym med det livgivende hav.

 

Livet begynder altså i det salte hav, og efter Ragnarok vil en ny verden opstå igen fra havet.

 

Derfor ligger Ægirsborg på Læsø

Ægirsborg Højskole skal blive en nordisk skole for filosofi og kunst på Læsø

 

Foreningen Ægirsborg Højskole, Stoklundvejen 28, 9940 Læsø. cvr.nr. 45 97 33 28